og mishandlet mig, — se disse Ar paa mit Legeme,« han blottede sit Bryst, »ja, han har lokket mig og lovet mig Penge, hvis jeg vilde gaa over til den ny Tro. Men jeg vil holde fast ved den gamle Tro, Fader Thorsen, og derfor maatte jeg se dig. Tal til mig, Fader Thorsen, og sig mig noget godt i Jesu Navn. Jeg trænger til Trøst.«
Og da udvidede sig den gamle Mands Hjerte, og han følte Herrens Miskundhed og Trofasthed, den Herres Kjærlighed, der ikke forglemmer sine.
Og i Nattens Stilhed, medens »Satan for om i Dalen som en brølende Løve og søgte hver den, han kunde opsluge,« sadde den gamle Mand og den unge Gut og talte om Jesus og hans livsalige Naade, medens Taknemmelighedens Taarer rullede ned ad deres Kinder. Og de vidste begge, at derese Herre var midt iblandt dem; thi de vare jo forsamlede i hans Navn.
»Vil du nu skjule, at du har været hos mig?« spurgte Kirkesangeren, da Lappegutten rejste sig forat gaa.
»Nej!« raabte han jublende. »Jeg vil intet skjule, intet fortie, men lide alt, alt og tage mod mine Slag!«
»Gaa med Gud,« sagde Thorsen, og syngende
