Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/179

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
163

Staaende paa en lysende Sky overgav han mig Dommermagten og Petri Nøgler. Jeg skal opvække de døde Profeter. Og Herren sagde: »»Før hid hine mine Fjender, som ikke ville, at jeg skulde regere over dem, og slaar dem ihjel for mine Øjne!««

»I elskelige,« sagde Thorsen, »tror ikke hver Aand, men prøver Aanderne, om de ere af Gud! Thi mange falske Profeter ere udgangne i Verden.«

Sara Hurri slog i Bordet og kastede Bibelen paa Gulvet.

»Kirkesanger!« raabte hun. »Jeg forbander dig, du er Guds Fjende!«

»Hun er en Profet!« raabte Lapperne ude af sig selv, »hører hende, i hvad hun saa end siger!«

»Bind ham!« sagde Sara Hurri og pegede paa Thorsen. »Bind ham og dræb ham; thi han forkynder falsk Lære!«

Og do godmodige Lapper bleve grusomme i sin Fanatisme, og denne deres Grusomhed vendte sig med det mest utæmmede Raseri mod Kirke­sangeren, som de alle havde elsket.

»Du er vejet og funden for let!« raabte de, og — som én Mand vendte de sig mod ham og kastede sig over ham.

Thorsen saa paa dem med Taarer i Øjnene