Denne siden er korrekturlest
1ste Kapitel.
Norsk Finmarken er et Glimt af Ynde, en Efterklang af elegisk Poesi, som af en vilkaarlig Haand er kastet op mod Ishavets Kyster, og er bleven liggende der, gemt og — forglemt.
Lad os skynde os did op, medens det endnu er Sommer; thi Ultima Thule’s Sommer er det korrekteste Billede paa Menneskelivet, den er stakket og kort. Den ligner Liljen, som blomstrer i Dag og i Morgen kastes i Ovnen.
Med Syvmilsstøvler ile vi forbi Nordlands barske og nøgne Klippekyst, udtunget af en Række dybe Fjorde, kranset af Øer og vædet af Nordishavets Skum, forbi Nordland, som mange uindviede forveksle med Finmarken.
Vi skynde os forbi dets Drauger[1] og Trolde, forbi dets Klippers asketisk forsagende Nøkternhed og rædselsfulde Vildhed, vi ile op mod Nord!
- ↑ Søuhyrer.
