Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/169

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
153

glædens derimod: Latter, Dans, Hoppen og Springen. Besvimelser og Krampe bleve ubedragelige Kende­mærker paa »Aandens Rørelser.«

Som Tegn paa Sønderknuselse skulde Livbeltet banlyses, og Krumhornene paa Kvindernes Huer trykkes flade; thi i det hule, hornede Træstykke sad — Djævlen.

Ligesom Grev Wasili sagde Lappen: »Det kommer an paa Formen!«

»Vis mig dit Rievdadus-Mærke[1]! Din Mund skal dømme dig!«

Ved den offentlige Altergang, der paa den Tid foregik i Kautokejno Kirke, greb Henrykkelsen de let bevægelige Lapper og steg i faa Minutter til en saadan Ekstase over det højhellige Sakra­mente, at de glædedrukne af »aandelig Vin« styrtede i hverandres Arme og med vild Jubel dansede lig berusede Bakkanter foran Alteret.

Hele Menigheden rejste sig op. De bagerst siddende stege op paa Bænkene og saa over de andres Hoveder.

Forfærdelse malede sig i de flestes Ansigter. Enkelte faldt i Krampe, medens andre flygtede ud af Kirken.

  1. Dialektmærke.