Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/163

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
147
11te Kapitel.

Solen forlod Nordpolen, og det sidste Damp­skib stævnede samme Dag tilfældigvis mod Syd.

Olga gik, fulgt af Grev Wasili, op paa Øen forat sige Solen og Dampskibet, dette direkte Forbindelsesled med Verden, Farvel.

De ilede op paa det højeste Punkt, hvorfra de længst kunde følge dem med Øjnene. De stirrede ud over Sundet.

De lette Vover hoppede og dansede om Damp­skibets Køl. Hvorfor kunde de dog ikke stanse Hjulet, der ubønhørligt rullede frem ad?

Solen nærmede sig mere og mere Fjeld­kanten.

Dampskibet med sin lysende Røghale og sit vajende Flag gled længere og længere ud — mod Lys, mod Sol, mod Liv!

Solens funklende Skive berørte allerede Fjeldet.