»Den Forhaanelse bærer hun med Glæde, madame! Jeg giver hende en Gave, hun ikke vil glemme hele sit Liv, men opbevare blandt sine Relikvier som dets kostbareste Minde. Jeg gør hende intet ondt, men lutter godt.«
»André,« gentog Olga for anden Gang, »vogt dig for Nemesis. Denne hjerteløse, beregnende »»flirtation«« er Kattens Leg med Musen. Saa var det dog bedre, om du virkelig var forelsket.«
»Og om saa var?«
»Om saa var!«
André trak paa Skuldrene og gik ud.
»Om saa var!« raabte Olga og slog Hænderne for sit Ansigt i en aldrig anet Rædsel, der pludselig brød frem over hendes Hoved. »Er der virkelig Forelskelse i alle disse Kurtiser? Skulde han — Nej, nej nej! O, min Gud, han elsker kun mig, kun mig! Det er blot hans Fantasi og ikke hans Hjerte!«
