Dikterne lege med Fantasien, ligesom Drenge lege med Boldte.«
En pludselig Henrykkelsesrødme for over Louise Walters Kinder. »Var det virkelig blevet saa alvorligt, at man talte om det?«
Den unge Piges smigrede Forfængelighed fejrede denne Koncertaften sin største Triumf: »Dikterens Hustru var bleven skinsyg — paa hende!«
Da Olga var kommen ind paa sit Værelse, kastede hun Kaaben af sig, som om den vilde kvæle hende, stansede midt paa Gulvet og pressede Hænderne haardt mod hinanden.
»For hendes Skyld maa jeg gøre det,« tænkte hun, »for hendes Skyld er det min Pligt at — at nedværdige mig og tale til ham om — om denne Kurtise!«
Hun hørte Andrés Skridt ude paa Gangen; Hjertet sad hende fast i Halsen, men hun rørte sig ikke af Pletten.
André traadte ind og lukkede Døren.
»André,« sagde hun saa roligt, hun formaaede og uden at vende Hovedet om, »du — viser den unge Louise Walter en — en usædvanlig Hyldest.«
Andrés Øjne skøde Lyn. Han sprang pludselig frem og bøjede sig mod hende i stærk Spænding.
