»Madame er ikke ilde!« hviskede Grev Wasili, idet han lorgnetterede sin Datter. »Hendes Rejsning er charmant.«
André bed sig i Læben, vendte derpaa Hovedet om og tilkastede Olga et Blik, der syntes at ville sluge hendes hele Skikkelse.
Efter at de første Musiknummere vare udførte, rejste han sig imidlertid op og tog Plads ved Siden af Louise Walter.
Alles Øjne vare i samme Nu fæstede paa den Bænk, hvorpaa de sad. Olga saa med Vilje ikke derhen, men vaktes øjeblikkelig til Bevidsthed ved et Par Repliker, der bleve fremhviskede bag hendes Ryg.
»For Pokker, ser du de Øjne, han imellem fæster paa Louise Walter?«
»Nej. Jeg ser ham kurtisere hende lidenskabeligt, men de interessante Enkeltheder har jeg ikke bemærket.«
»Saa se paa dem nu! De brænde, som om det var Satanas selv, der havde tændt dem. For Fanden, Gut! Det skulde have været nogen af os andre dødelige, der havde vovet paa den eklatante Maade at sætte sig ud over Folkesnak. Vi havde nok faaet Svøben at føle, Kammerat!«
»Og det med Rette! Det er kun Skade, den
