Ørn, der vilde flyve ud i Friheden og stige tilvejrs, medens Faderen var Fuglefængeren, der trak Snoren sammen og holdt hende til Jorden.
En Følelse, der lignede Uvilje, skød gradvis frem i Dikterens Sind mod den gamle Mand, der ventede, talte Dage og Timer og samtidigt bebrejdede sig sin egen Utaalmodighed. Saalænge André levede i Inspirationens Begjestring var det lappiske Element det overvejende, og det erotisk-betagende var over ham.
Andrés Kurmageri til Louise Walter fortsattes, men da Olga havde besluttet fuldstændigt at ignorere det, og derfor altid sænkede Øjenlaagene forat undgaa at se mere end højst nødvendigt, anede hun ikke, hvor langt det allerede var skredet frem. En tilfældig Yttring vakte hende imidlertid af hendes apathiske Tilstand.
Det var en Aften, da en af de sædvanlige, ugentlige Koncerter, som hele Vinteren igennem gave Tromsø Selskabsliv dets Festklang, fandt Sted i det dertil bestemte Lokale.
Salen var smukt oplyst, og Damernes Toiletter arrangerede efter den sidste Parisermode, men midt iblandt dem alle bar Olga Prisen. Den hvide Kaschmirsdragt, kantet med Svanedun, fremhævede hendes Figurs og Ansigts fine Omrids.
