Hjælp mig til at frelse Mennesket i ham, selv om Dikteren skal gaa til Grunde!«
André var imidlertid ilet ud, rasende over, at hans Hustru var det eneste Menneske, der modstod hans Magt, og som han ikke kunde faa trukket ind i sin Tryllekreds.
Hans Fordring, at hun skulde være ligesaa kritikløs og enthusiastisk lige over for ham, som alle de andre, at hun ingen Fejl skulde se hos ham, at han skulde være hendes Gud, og hun hans Tilbeder, der var salid ved at kysse Støvet under hans Fødder, vilde hun ikke opfylde; mod denne Fordring rejste hendes hele Natur sig i en udfordrende Protest.
Det ethiske i hende rustede sig til en Kamp paa Liv og Død mod det æsthetiske i ham.
Det var dette i hende, han som Dreng hadede og vilde tillivs. Og han hadede det nu, skønt han elskede hende afsindigt. Han vilde besejre det og intet Middel sky forat kunne formaa at vække den slumrende Skinsyge og Angsten forat miste det, hvorpaa hun nu i sin Selvfølelse og Overlegenhed var saa sikker.
Han vilde tvinge hende til at hæve Øjet, som han gjorde hin Gang, da han kæntrede Baaden. Han havde tryglet om hendes Kjærlighed, nu skulde
