Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/130

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
114

rakte den til sin Hustru, sagde han uhørligt for andre end netop for hende:

»Pardon, madame!«

De hosstaaende, der i denne Hvisken op­fangede en Hyldning til hende, brød ud i jublende Bifaldsraab; men medens »Publikum« applauderede, trak hans Hustru Sløret for sit Ansigt.

Middagen var vellykket, Skaaltalerne ligeledes, — man var ude af sig selv, og Grev Wasili er­klærede »Scenearrangementet« for at være »superbt.«


»Beau monde« havde trukket sig tilbage til det Landsted, hvor Sommerballet skulde finde Sted. I »Vinens Dunster« udvidedes Hjerter saa vel som Hjerner.

De unge Herrer kastede de med brogede Baand ombundne Ringe i Luften, og løbe omkap med unge Piger i lyse Sommertoiletter hen over Græsplænerne.

Trætte og stakaandede af den muntre Leg lejrede Gæsterne sig i det bløde Græs, følte Varmen i hvert Lem, hver Fiber, stirrede op gennem Træernes Grene paa den lysende Sommerhimmel og fulgte nysgerrigt Solstraalernes Leg med Skyggerne.