Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/126

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
110

Naivitet« Østlændingen og Trønderen i Reglen vilde skamme sig, det vil sige, saafremt han følte den.

Men — som sagt! Der skulde ske noget uhørt, noget hidtil uoplevet.

Festprogrammet lød:

  1. »Naar Dampskibet faaes i Sigte —Salut, almindelig Flagning.
  2. Naar Dampskibet kaster Anker paa Rheden — fornyet Salut.
  3. Naar Landstigningen ved Bryggen finder Sted — den treje Salut, Tale, Sang, Over­rækkelse af de unge Damer af en Blomster­buket, almindelig Blomsterkastning og Hurraraab.
  4. Middag i Klubben, Bal, Serenade, Fyrværkeri.«

Festkommitéens Formand citerede Gøthe, og Damernes Hjerter bankede ved Tanken om at skulle stedes Ansigt til Ansigt med »gudasonen«. Selv om en ung, lyrisk Dikter er Ægtemand, om­svæver der ham dog alligevel noget umærkeligt erotisk; han drager jo i Virkeligheden kun Aande i Erotik.

Tromsøs beau monde illustrerede hin hede Sommerdag, i Lighed med hvad enhver anden Byes beau monde vilde have gjort ved en lignende