Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/125

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
109

enkelte, og vare disse enkelte end ikke saa fuld­endte, vare de dog for den intet anende en Overraskelse.

Tromsø var tidlig paa Benene. Man var i Feststemning, endog inden man rigtig havde faaet Søvnen ud af Øjnene. Aandeligt saa vel som legemligt strammede man sig op ved Opplantning af Flag, Ophængning af Guirlander samt ved det sidste, prøvende Blik paa Baldragter, Spiseseddel og Festprogram.

Efterretninger vare allerede indløbne om Dikterens festlige Modtagelse i Kristiania, om de Triumfer, han havde høstet i Byerne langs Kysten; men Finmarken vilde overstraale det øvrige Norge, som Solen overstraaler Maanen. Var det øvrige Norges Euthusiasme rolig og solid, saa vilde Finmarkens skumme som den Champagne, dets Skibe importerede direkte fra Frankrig, og som Hvalfiskene samt Fiskestimerne, der forsølvede Nordishavet, betalte.

I Lighed med Bergenserne besidde Finmar­kingerne et stort Fortrin, det vil sige denne elskværdige og uimodstaaelige Evne til at kunne give sig hen, denne sympathetiske Gave til lige­som Sydens Folk at kunne blive Børn i Øjeblikkets Begejstring, men lige over for hvilken »barnagtig