Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/123

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
107
9de Kapitel.

Tromsø, Ultima Thules Hovedstad, er Kulturens og Civilisationens mest ejendommelige Forpost mod Nord.

Den ligger der oppe paa Øen, der svømmer i Nordishavet og forgyldes af Midnatssolen.

Den lille, venlige opdyrkede Ø er prydet med lysegrønne Birketræer, Landsteder med Verandaer og Altaner, plaskende Springvand og med en venlig Blomsterflora.

Midsommersolen, der under Tiden skinner saa brændende[1], at man neppe formaar at gaa tvers over Gaden, giver uvilkaarlig den Forestilling, at man er kommen ind i et Drivhus. Man ser maa­ske endog op efter Glastaget, der maa have værnet disse duftende Blomsterkalke mod Kulde og Sne.

Tromsøen ligger med sin lille, livlige By og ser

  1. Over 20 Grader Reaumur i Skyggen.