kyndig Præst, som kunde prædike foruden Tolk. Vi have levet vel, hvad Legemet angaaer. Ved Guds Naade er det sket, at vi have begyndt at fornemme det syndige Levnet, i hvilket vi have vandret, og ved Guds Naade ville vi med Ydmyghed ty til Genløseren. Hele Menigheden frembringer mange Hilsener.«
Radien Attschje begyndte at detroniseres af den eneste, sande Gud, og Elementaraanderne, turde fra nu af kun hviske sagte i Mørket.
Den, der ivrigst af dem alle kastede sig over de nye Bøger, var imidlertid Lamik Nikkut. Den første Dag, han fik det Ny Testamente ihænde, lærte han udenad hele det første Kapitel af Johannes Evangelium.
I Lighed med Solens Søn begyndte han at søge »om den anden Verden en Anelse«.
Den Fantasi, der var i Lappens Blod, og som André senere hen havde næret med alle mulige Slags, kaotisk sammenblandede Forestillinger, havnede tilsidst i Bibelen og opslog sit Paulun i den hellige Skrift. Davids Salmer vare hans Poesi, og Salomo Højsang, som han møjsommeligt gennemstavede paa norsk, blev hans Kærlighedsdikt. Lidt efter lidt dannede Lamik Nikkut sig
