et Skriftsprog. Det havde faaet Ordbog, Grammatik, Alterbog, Bibelhistorie og Katekismus. Luthers Passionsprædikener, Det Ny Testamente, Davids Salmer samt et Uddrag af de fem Mosebøger vare blevne oversatte paa lappisk.
Lappernes Jubel var grænseløs og taknemmelig. Oldinge paa otti, nitti Aar lærte af sine Børnebørn at kende Bogstaverne og at lægge disse sammen, forat ogsaa de kunde faa læse »sine egne Bøger,« inden de gik i Graven.
Luthers lille Katekismus blev som en Talismand baaren paa Brystet inden for Pæsken.
»Nu kunne vi først rigtig se, hvad vi skulle tro, og hvad vi skulle gøre!« jublede Lappalaiset og dikterede følgende Brev[1], der blev afsendt til Paster Stockfleth:
»Du naadige Lærer og Sjælesørger!
Kautokejno Menighed har syntes godt om Stockfleths Bøger. Vi takke dig, fordi du har oversat Bøger i vort eget Sprog, og vi bede dig fremdeles ved Guds Bistand, om det er muligt, da at skaffe os hid Salmebøger, som benyttes i Kirken.
Vi ønskede, dersom det var muligt, en i lappisk
- ↑ Ordlydende efter Originalen.
