Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/119

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
103

»Kære Fader!

Mit Hjerte er for fuldt af Jubel og Kærlighed, til at jeg formaar at sende dig andre Ord end disse: »»Jeg elsker ham saa uendeligt!«« Jeg elsker din Søn saa højt, kære Fader, saa du maa bede for mig, at jeg ikke maa komme til at sætte ham over Gud! Kære, gamle Fader, velsign din trofaste Datter.

Olga Wasili.

P. S. Vi forlade Genua i næste Uge og kom­me i Begyndelsen af Juli op til dig.«


»Herre Jesus,« udbrød Andreas Thorsen, »dersom nu ogsaa min Hustru var kommet, saa kunde jeg sige: »»du har ladet mig se din Frelse. Herre, nu lade du din Tjener fare hen i Fred!«« — Men, hun er ikke kommen endnu.«


Femten Aar vare rullede hen over Finmarkens Fjelde, efterladende sig Spor, der Hammerslag for Hammerslag vare blevne hugne ind i Stenen. Ledet af en energisk Vilje og af en brændende Kærlighed til det samiske Folk havde Pastor Stock­fleth endelig vundet sin Sejer.

Det samiske Sprog var blevet forvandlet til