til Fange, — monsieur Thorsen! De havde sagt som jeg:
»Ingen kan undgaa sin Skæbne, men bliver magnetisk tiltrukken af sin oprindelige Naturgrund!«
Jeg er Fatalist, monsieur! Deres Hr. Søn er ikke skabt for Protestantismens blege Dagslys, men for Katholicismens glødende Farvepragt.
Hede Taarer styrtede ud af hans Øjne, han var ikke længere sig selv mægtig, han kastede sig paa Knæ og — blev Katholik.
Monsieur Thorsen! Jeg tillader mig at gentage: »Que faire? En Kirke er — en Kirke, og det ene Toilet er lige saa anvendeligt som det andet.«
Jeg er Fatalist. A la bonne heure, der har De hele Historien!
Min Beslutning er foreløbig at føre Deres Hr. Søn til hans Hellighed Paven, forat Kristi Statholder paa Jorden kan lyse Velsignelsen over hans poetiske Daab; thi André Thorsens Optagelse i den romersk-katholske Kirkes Moderskød og hans Optagelse i Musernes Tempel staar i mine Tanker — pardonnez-moi! — som en Enhed, der ikke kan divideres.«
Andreas Thorsen læste Brevet flere Gange, derpaa faldt han paa Knæ.
