»Den indre Dommer[1] ledsage dig paa alle dine Veje, André!« lød det rundt om ham, og da Baaden stødte fra Land, hævede de alle Hænderne i Veiret og raabte:
»Gud give os alle et Fredens Gensyn[2], André!«
»Suga bajas poiki — poiki!«[3] raabte Lensmanden og tørrede Taarerne bort fra sit Ansigt. —
Det ubetydelige, med en Sigd afskaarne og i Meiser[4] hjembaarne Græs laa udbredt til Tørring paa Vadsø Tage. Renmossets Indhøstning over paa Russersiden fandt Sted den Dag, da Grevens tilligemed Thorsen og André naaede Handelsstedet.
De bortdragne Høstfolk bleve med Længsel ventede tilbage. Flere Gange om Dagen støge Kvinder og Børn op paa Tagene, skyggede med Hænderne over Øjnene og stirrede over mod Rusland.
»Mosebaadene komme!« lød endelig Raabet fra Hus til Hus. De ventende ilede ned fra Tagene, og nu begyndte den bekjendte Mosefest, da der med Spillemanden i Spidsen synges, danses,
