Side:André fra Kautokejno (1879).pdf/100

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
84

Lappernes nuværende Pæsk »Kjortel«, Grækerne benævnede den »Khiton«, og Romerne »Tunica«.

André var i Skæbnens Bog bestemt til at blive en af Grev Wasili’s heftigste og varigste Liebhaberier. Russeren grundede saa længe over dette ejendommelige Naturfænomen, indtil han deraf skabte en vordende Dikter.

Det var saa, det maatte være saa! Var Drengen ikke dæmonisk nok til at kunne være en af Musernes Udvalgte?

Grev Wasili formaaede nemlig aldrig at tænke sig Kunst og Poesi uden i en passende Forbindelse med det Sataniske, med denne »Gemisch«, med denne problematiske Storhed, der i Lighed med Fjeldenes Giganter var det eneste mellem Himmel og Jord, der imponerede ham. Han besluttede at gøre noget ud af ham, han kunde ikke slippe ham.

»Lad André følge mig til Genua«, sagde han til Thorsen. »Jeg vil sørge for hans Uddannelse, indtil han bliver Mand. Jeg vil lade ham studere, hvad han vil, — han behager mig«.

Kirkesangerens Ansigt lyste af en pludselig og overvældende Glæde. Han tænkte ikke et Sekund paa sit eget, aarelange Savn, men kun paa, at nu fik Sønnen komme ud forat blive til