AA uhyrlig end den økonomiske elendighed er, der hver dag vælder ud over jordkloden fordi menneskene har baseret sin produktion paa ejendomsretten og følgelig er nødt til at drive den med og for penge, jeg vilde alligevel aldrig blit anarkist, hvis ejendommen og pengene paa en eller anden maade hadde bidraget — om end aldrig saa lidt — til at paaskynde menneskehedens marsch mod det høje maal der er den dikteret af dens eget væsen.
Ja jeg gaar et skridt videre endnu og siger — : Aldrig var jeg kommet til at føle det som min sag pludselig at gribe anarkismens røde banner og springe op paa en tribune og svinge det over hoderne paa den bølgende folkemasse — hvis ikke ejendomsretten med dens pengevæsen faktisk afskar menneskeheden vejen til det maal som den er skabt for at naa.
Men gjennem mange tusen aar har ejendomsretten og pengene nu tvunget menneskeheden til omtrent kun at gjøre paa stedet marsch; gjennem mange tusen aar har disse idiotiske institutioner — lig to vældige blylodder, lænkede fast om menneskehedens ankler — gjort det snart sagt umuligt for menneskene at komme af flekken.
