Side:Anarkiets bibel (1906).djvu/371

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

og i det bør jeg altsaa faa plads; men enhver er jo desuden mer eller mindre nødt til at ta fat i det fag hvor der netop er brug for hans arbejdskraft i det øjeblik han gjør sin indtrædelse i livet. Og siden at skifte fag har altid sine vanskeligheder. Den lige løn er derfor i virkeligheden slet ikke uretfærdig. Det forhindrer imidlertid ikke, at man hvis befolkningen ønsker det, alligevel kan anvende akkordsystemet overalt hvor det lar sig praktisere, skjønt det sikkert ofte vil føre til uretfærdige resultater.

Men der er ved den lige løn for alle en anden uretfærdighed, som det er ganske nødvendigt at bøde paa, den nemlig, at en mand der har børn at forsørge, kanskje en ti tolv stykker, ikke skal kunne bruge mere end den der ingen børn har. Den uretfærdighed lar sig imidlertid letvindt bøde paa ved at børnene regnes med blandt de arbejds-udygtige og derfor, alt efter sin alder, faar en større eller mindre brøkdel af en mands arbejdsløn i pension. Naar familiealderen ved siden af sin egen arbejdsløn hæver sine endnu ikke arbejdsdygtige børns pensioner, blir han jo økonomisk ligestillet med den der ingen børn har at forsørge.

Men alle den slags smaatterier kan centralraadet uden vanskelighed ordne efter befolkningens ønske.

Der er altsaa ingenting at betænke sig paa, tingen er grej og klar —: lad os simpelthen ta pengepisken ud af hænderne paa de uværdige der nu svinger den, og isteden svinge den selv!

Saaledes talte de mørke alvorlige røster der steg op fra folkedybet. Og mange var de, som lyttet og forstod,