Det var ikke uten tilfredshet vi stod der og betragtet scenen. Den lille mørke flek dernede — teltet vort — midt i dette kaos — gav os en følelse av styrke og kraft, Vi visste ved os selv, at stygt skulde det terræng for alvor bli, hvor vi ikke skulde lure os frem og finde plads til det lille hjemmet vort. Bulder i bulder, drøn i drøn lød imot os. Snart var det et skud i Nansenfjeldet, snart et i de andre. Vi kunde se snerøken staa høit i veiret. Det var tydelig, at disse fjeld holder paa at kaste vinter kaapen og iføre sig en mere vaarlig skikkelse.
Det gik i susende fart ned til teltet. Vore kamerater hadde her sørget for, at alt var i den mest ønskelige orden. Bikjene laa i solvarmen og snorket. De gad næsten ikke røre sig, da vi kom rykende ind blandt dem. Inde i teltet hersket der en fuldstændig tropisk hete. Solen stod like paa den røde duk og varmet. Primussen surret og hvæste, og i pemmikanpotten boblet og sprutet det. Vi forlangte
