topper, den ene høiere og vildere end den anden, hævet sig op til en høide av 15000 fot. Hvad der straks slog os alle, var de store bare sider, mange av disse fjeld viste. Vi hadde ventet at finde dem meget mere snebedækket. Fridtjof Nansens fjeld saa saaledes helt blaasort ut. Kun helt paa toppen kronedes det av en stor, mægtig iskappe, som stolt hævet sin skinnende top op i de 15000 fot. Længere syd hævet sig Don Pedro Christophersens fjeld. Det var mere snedækket. Men den langstrakte, gavlformede top var for en stor del snebar. Endnu længere syd saa man Alice Wedel Jarlsbergs, Alice Gades og Ruth Gades topper komme til syne. Alle sneklædte fra bund til top. Jeg vet aldrig at ha seet et skjønnere og vildere landskap. Allerede herfra mente vi at kunne se opganger fra mange steder. Der ligger saaledes Livs bræ, som uten tvil vilde gi en jevn, god opstigning, men den ligger for langt nord. Den er uhyre stor og vilde nok være interessant at undersøke nærmere. I Kronprins Olavs fjeld saa det mindre lovende ut. Men de ligger ogsaa for langt nordlig. Nei, ret mot syd, litt vestlig, ligger en tilsynelatende god opgang. De nærmest ned mot barrieren liggende fjeld synes ikke at byde nogen større hindring. Hvad man kan finde senere ind mellem Don Pedro Christophersens og Fridtjof Nansens fjeld er ikke godt at si.
Den 13. naadde vi 84° s. br. Denne dag gjorde vi en interessant opdagelse: en mot øst løpende fjeldkjede. Denne dannet, som det saa ut fra dette sted en dyp bugt, hvor den forenet sig med Syd Victoria Lands fjeld. Denne bugt laa i retvisende syd, og vi hadde vor kurs like paa den. I depotet paa 84°s. br. la vi foruten den
