Side:Amundsen,Roald-Sydpolen II-1912.djvu/449

Like inde ved den afrikanske kyst er det et belte, hvor saltgehalten er under 35 ‰ i overflaten; længer ute i Benguela-strømmen er saltgehalten for det meste mellem 35 og 36 ‰. Eftersom vandet føres nordover av strømmen blir fordampningen større og større; luften blir forholdsvis varm og tør. Derved stiger saltgehalten. Saa fortsætter Benguela-strømmen vestover i Sydækvatorial-strømmen; en del av den gaar siden mot nordvest og kommer over ækvator ind i Nordatlanterhavet, hvor den slutter sig til Nordækvatorial-strømmen. Denne del maa altsaa passere det saakaldte stille belte i tropene. Der kommer det undertiden saa heftige regnskyl, at saltgehalten i overflaten blir mindre igjen. Men den anden del av Sydækvatorial-strømmen bøier av sydover langs Brasilien og faar da navnet den Brasilianske strøm. De vandmasser som bevæger sig denne vei faar, til at begynde med, lite tilførsel av nedbørsvand; luften er saa tør og varm i dette strøk, at saltgehalten stiger i overflaten til over 37 ‰. Det ser man tydelig av kartet: det salteste vand i hele Sydatlanterhavet finder man i den nordlige del av den Brasilianske strøm. Længer sydpaa i strømmen avtar saltgehaltene igjen, for der blir vandet blandet op med ferskere vand søndenifra. La Plata-floden sender jo svære masser av ferskvand ut i havet. Det meste av det gaar nordover paa grund av jordrotationen; jordens omdreining virker som bekjendt en avbøining til venstre paa den sydlige halvkule og til høire paa den nordlige. Foruten vandet fra La Plata kommer det ogsaa en strøm nordover langs Patagonien, nemlig Falklands-strømmen. Likesom Benguela-strømmen fører den vand med lavere saltgehalter end vandet har længre nordpaa. Efterhvert som