LITT OM DYRELIVET I HVALBUGTEN
AV LØITNANT PRESTRUD
e sidste dager før ekspeditionens avgang nordover
faldt omkring midten av den korte antarktiske sommer, nettop paa en tid, da det forholdsvis rike dyreliv i Hvalbugten utfoldet sig som bedst.
Navnet Hvalbugten skriver sig fra Shackleton, og navnet er træffende nok. Fra den tid sjøisen brytes op, danner nemlig denne svære indskjæring i barrieren en yndet tumleplads for hvaler, som i flokke paa op til halvhundrede stykker meget ofte drev sit spil derinde i timevis. Vi hadde ingen midler til at kunne gripe ind og forstyrre den fredelige lek, skjønt synet av disse mange kolosser, hvorav hver enkelt var værdt en liten formue, nok kunde frembringe en vis kløe i vore fingre. Det var hvalfangerdjævelen som for i os.
Det er vanskelig nok for en ikke-fagmand at ha nogen begrundet mening om, hvorvidt denne del av Antarktika har betingelser for nogen gang at kunne bli et felt for hvalfangst. Sandsynligvis vil det i ethvert tilfælde vare længe, inden saa sker. Avstanden til det nærmest
