For at feire dagen stoppet vi motoren klokken 5
eftermiddag, og efterpaa var der middag, hvortil, alle mand var
nede. Vi hadde desværre ingen grammofon til at synge for
os som i 1910; som surrogat spilte „orkesteret” „Glade jul,
hellige jul”, da man hadde sat sig. Orkesteret bestod av
Beck paa violin, Sundbeck paa mandolin og undertegnede
paa fløite. Jeg blaaste mine kinder op mest mulig, og det
vil ikke si saa litet, for at de andre skulde se, hvor flink
jeg var. Nogen videre musikalsk nydelse tror jeg neppe
det var; men publikum var hverken kræsent eller
festklædt. Dragten var for de flestes vedkommende
„lusevar” (islandsk uldtrøie). Middagen bestod av suppe,
svinestek med friske poteter og tyttebær, Lysholms 10 aar
gammel akevit og norsk bokøl, samt rødvinsgele og
kransekake med — champagne. Deres Majestæter Kongens og
Dronningens, godseier Pedro Christophersens, kaptein
Amundsens og „Fram”s skaal blev drukket.
Salongen hadde jeg saa smaat dekorert med kunstige blomster, aaklær og flag for at sætte litt mere farve paa. Efter middag cigarer og utdeling av julepresenter. L. Hansen spillet paa trækspil, og Gjertsen og Rønne danset „folkedanse”; den sidste var som sedvanlig saa morsom, at vi alle sammen sat i en ustanselig latter.
Klokken 10 var det slut, motoren blev sat igang, frivagten gik tilkøis, og vagten paa dæk; Olsen gjorde som sedvanlig paa denne tid av døgnet rent grisehuset. Dermed var julen over for denne gang.
Som engang før nævnt var Sir James Ross hernede omkring 1840-aarene. Ikke mindre en to aar itræk seilte han fra det Stille hav og ind i Rosshavet med to fartøier uten hjælpemaskine. Jeg gik derfor ut fra, at naar han
