stakkars dyr, som var sultet ihjel, hadde forsøkt at opholde livet ved at fortære et par morskapsbøker, som laa i en tillaaset skuf i kommoden. Hvordan rotten er kommet ind i denne skuffe, skjønner jeg ikke.
Ved rengjøringen av proviantrummet fandtes reder med flere rotter i; seks stykker blev slaat ihjel, men likesaa mange undkom, saa nu har vi vistnok en hel koloni. Der blev utlovet en belønning paa 10 cigarer for hver rotte; fælder forsøktes atter; men det hjalp altsammen like litet. Da vi for anden gang var i Buenos Ayres, fik vi en kat ombord; den holdt vistnok styr paa rottene, men den blev skutt ved barrieren. I Hobart skaffet vi os et par fælder, hvori endel blev fanget; men helt kvit blir vi dem neppe, før vi faar losset ut det meste av provianten og derefter røkt dem ut.
En hel del møl har her ogsaa været; foreløbig har de ikke gjort andet end at spise et par huller i mine fine bukser.
Paa hele oceanograftogtet hadde vi et fiskesnøre hængende ute; men det hang der en hel maaned, uten at der var tegn til fisk, tiltrods for at den mest delikate hvite fille hang paa kroken og skinte. En morgen, kom som sedvanlig den ivrigste fisker op og kjendte paa snøret. Jo, sandelig, endelig var der da en, og en svær en maatte det være, da det næsten ikke var mulig at hale snøret ind alene. Der blev brølte paa assistanse. „Hei, du . . . . . kom og hjælp mig, en svær fisk!” Hjælpen kom fluksens og begge halte det, de kunde. „Ah! en fin glinsende fisk, det skal bli deilig at faa fersk fisk til middag.” Tilslut kommer da fisken ind over rækken; men ak, det
