var adskillig tungere, for derved at faa en kontrol av resultatets rigtighet. Hammeren var rigtignok saa tung, at der med den ømtaalige sytraad som line var forholdsvis liten sandsynlighet for et heldig utfald av prøven; men det fik nu staa sin prøve. Det improviserte lod blev ordentlig indsmurt med spæk og for tilbunds saa fort, at der denne gang ikke levnedes nogen tvil om rigtigheten av den fundne dybde — 130 favner igjen. Ved anvendelse av den yderste forsigtighet lykkedes det at faa hammeren op igjen i god behold; — men nogen bundprøve fik vi ikke.
Paa tilbakeveien til leiren drog vi med den dræpte sælunge. Klokken blev over 3, inden vi kom i soveposen den nat, og som følge derav sov vi nok en del længer end vanlig den næste morgen. Formiddagen benyttet Johansen og Stubberud til at fragte op endnu en sæl fra bugten og pakke saa meget kjøt paa slædene som mulig. Da fersk kjøt er en vare, som tar megen plads i forhold til sin vegt, var det ikke stort vi kunde faa med os. Den væsentligste fordel vi hadde vundet var, at der paa stedet kunde lagres et betragtelig forraad, som i tilfælde av forsinkelser eller andre uheld vilde være godt at ha i ryggen.
Jeg tok observationen for længde og bredde samt hypsometerprøve og nogen fotografier. Efter at ha lagt depot og bygget varder, brøt vi saa op klokken 3 eftermiddag. Søndenfor bunden av bugten var der en mængde forhøininger og skrugarer, fuldstændig i likhet med de dannelser som fandtes rundt „Framheim”. Østenfor strakte der sig et fremtrædende høidedrag; i kikkerten kunde vi se, at det fortsatte indover i sydøstlig retning.
