faa rum til to store i en sæk; naar denne sæk skal brukes til at sove i, og den ene av de store gir sig til at nidsnorke ind i øret paa den anden, kan situationen bli ganske uholdbar. Med de temperaturer, vi hadde paa sommerreisene var der ingen vanskelighet at klare sig med enkeltmandsposer, og de blev ogsaa anvendt over hele linjen.
Paa den første reise sydover i september brukte Johansen og jeg en fællespose; i den intense kulde, som da hersket, greide vi os natten igjennem uten at fryse; men blir det først saa koldt, at man ikke er istand til at berge sig med de gode, rummelige enkeltposer, vil det overhodet ikke la sig gjøre at holde det gaaende paa en slædetur.
10. november. Like efter starten idagmorges forsøkte vi, hvordan det vilde gaa uten forløper. Saalænge vi befandt os i flaglinjen, gik det udmerket; hundene rendte i springmarsj fra det ene flag til det andet, mens jeg kunde hengi mig til den letvinte beskjæftigelse at hænge i Stubberuds slæde. Ved middagstider var vi tvers av den tidligere omtalte forsænkning, hvor vi paa tredje depotreise ihøst kjørte os ut i et helt væv av sprækker. Denne gang var vi opmerksom paa faren og holdt godt tilvenstre; men i sidste øieblik skar det forreste spann ut til den forkjerte side, og vi sneiet over den østre del av det farlige strøk. Heldigvis gik det i fuld galop. Det kan nok være, at jeg i mit stille sind ønsket, vi alle hadde været nogen kilo lettere, naar vor lille karavane jaget henover disse tynde snebroer, hvorigjennem det blaanet fra de uhyggelige sluk nedenunder. Efter nogen lange minutters forløb kunde vi dog gratulere hverandre med at være vel over allesammen.
