som var i fuld gang med at inspicere vort telt og dets indhold. I teltet var der forresten ikke andet end en sovepose og en primus. Japanerne hadde indledet konversationen med begeistrede utbrud om „nice day” og „plenty ice”. Efterat vor mand hadde erklæret sig absolut enig i disse ubestridelige fakta, forsøkte han at faa greie paa ting av mere speciel interesse. De to fremmede fortalte, at de for øieblikket var de to eneste indvaanere i teltet derute ved barrierekanten. To av deres kamerater hadde gaat en tur indover barrieren for at gjøre meteorologiske iagttagelser og skulde være borte en ukes tid. „Kainan Maru” var gaat paa et nyt krydstogt henimot Kong Edwards land. Saavidt de visste, var det meningen, at skibet skulde være tilbake inden 10. februar, og at samtlige da skulde gaa ombord og kursen lægges nordover. Prestrud hadde invitert sine to nye bekjendte til at avlægge os en visit paa „Framheim” jo før jo heller; de drøide imidlertid for længe med at indfinde sig til at vi kunde vente paa dem. Om de siden har været paa „Framheim”, vil de ialfald kunne bevidne, at vi hadde gjort vort bedste for at vore eventuelle efterfølgere kunde finde sig vel tilrette.
Da taaken letnet, fandt vi os omgit av aapent, praktisk talt isfrit hav paa alle kanter. Blaasvart sjø med en tung, mørk himmel over pleier i almindelighet ikke regnes blandt de syn, som fryder øiet. For vore synsorganer var det en ren lettelse at være kommet over i omgivelser, hvor mørke farver var de dominerende. I maaneder hadde vi gaat og stirret paa et gnistrende hvitt hav, hvor der til stadighet maatte brukes kunstige midler for at beskytte øinene mot den overmægtige lysflom. Endda var
