selvfølgelig ogsaa blit. Vi gjorde straks slædene færdige, idet vi tok al provianten ut av depotet og pakket den paa dem. Endel av det gamle tøi — som vi nu hadde brukt hele tiden herfra til Polen og tilbake — lot vi ligge igjen.
Da vi hadde fuldført hele oppakningen og hadde alle ting klart, gik et par av os bort til Bettytoppen og samlet saa mange forskelligartede stenprøver, som vi kunde komme over. Samtidig blev der bygget en stor stenvarde, og en dunk med 17 liter petroleum, to pakker fyrstikker indeholdende 20 æsker samt en beretning om vor færd blev efterlatt der. Mulig kan disse saker en gang i fremtiden komme vel med.
„Frithjof” — en av Bjaalands hunder — maatte vi slagte her paa dette sted. Den hadde i den senere tid vist ganske besynderlige tegn paa aandenød. Saa generende blev dette tilslut for dyret, at vi bestemte os til at gjøre det av med det. Saaledes endte tapre „Frithjof” sin løpebane. Ved parteringen viste det sig, at lungene var fuldstændig indskrumpet. Restene forsvandt ikke destomindre temmelig hurtig i kameratenes maver. Hvad de saaledes syntes at ha tapt i kvantitet hadde tilsynelatende ingen virkning hat paa kvaliteten. „Nigger” — en av Hassels hunder — var blit slagtet under nedkjørselen fra plataaet. Vi rak saaledes dette sted igjen med 12 hunder som beregnet og forlot det med 11 stykker.
Jeg ser i min dagbok følgende bemerkning: „Hundene ser nu likesaa godt ut, som da vi satte ut fra „Framheim”. Da vi nogen timer senere forlot stedet, hadde vi proviant for 35 dager paa slædene. Desuten hadde vi jo depoter for hver hel grad like op til 80° s. br. Det saa ut som om vi hadde fundet vort depot i rette øieblik, for da vi
