samme høide. Høiden var selvfølgelig forandret, men saa ubetydelig, at det ikke var merkbart med blotte øie. Det saa for os ut, som om solen bevæget sig himlen rundt nøiagtig i samme høide.
De klokketimer, jeg fra tid til anden har nævnt, er regnet efter tiden paa „Framheim”s meridian. Vi fortsatte fremdeles at regne vor tid fra den samme. Observationene sa os snart, at vi ikke var paa selve polpunktet, men saa kloss indpaa det, som vi kunde haabe at række med vore instrumenter.
Observationene, som nu er under beregning av overlærer Alexander, vil bli offentliggjort og resultatet fremlagt senerehen i denne bok.
Den 18. december klokken 12 middag var vi da færdig med vore observationer, og sikkert er det, at vi hadde gjort, hvad gjøres kunde.
For om mulig endnu at komme polpunktet nogen millimeter nærmere, gik Hanssen og Bjaaland ut 4 kvartmil eller 7 kilometer i den nyfundne meridians retning.
Bjaaland overrasket mig denne dag under middagen. Taler var endnu ikke præstert paa denne færd, men nu syntes nok Bjaaland, tiden var inde og overrasket os alle med en rigtig pen tale. Min forbauselse naadde dog høidepunktet, da han efter endt tale trak frem et cigaretui fyldt med cigarer og bød rundt. En cigar paa Polen! Jo, jeg takker. Men det endte ikke med det. Efterat cigarene hadde gjort runden, var der endnu 4 igjen. Jeg blev ganske rørt, da han strakte etuiet med cigarene bort til mig med de ord: „Og dette gjer eg deg til minne um Poli.” Etuiet har jeg tat vel vare paa og vil bevare det som et av de mange smukke tegn paa mine
