nøie kontrollere marsjretningen og se, at ingen større avvikelse blev gjort.
Bjaaland viste sig ved denne anledning som en enestaaende forløper. Han gik snorret hele veien. Ikke en eneste gang veg han av til nogen av sidene, og da vi kom frem, efter at ha utgaat de 10 kilometer, kunde vi endnu tydelig se og peile slæden, vi hadde sat igjen. Den stod i den rigtige retning akkurat, efter vor peiling at dømme. Klokken var 11 formiddag, da vi naadde frem. Mens nogen gik igang med at reise teltet, begyndte andre at forberede alt for de kommende observationer. En solid snesokkel, hvorpaa den kunstige horisont skulde ha sin plads, blev opført. Dernæst en mindre en, hvorpaa sekstanten kunde henlægges, naar den ikke blev benyttet. Klokken 11½ formiddag blev den første observation tat.
Vi delte os nu i to partier, Hanssen og jeg, og Hassel og Wisting. Mens det ene parti sov, observerte det andet, og omvendt. Hver vagt var paa 6 timer. Veiret var aldeles storartet, om der end ikke var fuldstændig blank himmel den hele tid. Et ganske let, fint, damplignende dække kunde fra tid til anden trække sig henover himlen for saa snart at forsvinde igjen. Dette skydække var ikke saa tæt, at det skjulte solen. Den hadde vi hele tiden. Men atmosfæren syntes forstyrret. Saaledes hændte det, at solen ikke forandret høide paa flere timer, indtil den pludselig gjorde et hop.
Hver eneste time blev nu observationer tat hele døgnet igjennem. Det var ganske merkelig at tørne ind klokken 6 om eftermiddagen og saa ved uttørning klokken 12 nat at finde solen igjen tilsynelatende i samme høide. Og saa tørne ind igjen om morgenen klokken 6, fremdeles med solen i
