Side:Almuens Sanger.djvu/7

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Sang[1]: Da Dansken Fortrin giver Til Fieldets ædle Søn; Og Fieldets ædle Søn Til Dansken Fortrin giver. Da kappes kun om Dyd, Om Ære udi Troskab, Om Kierlighed til Land, Til Kongen og sit Folk. Om jeg ellers i Henseende til Tonen og Poesien har holdt den rette Middelvei imellem det Uforstaaelige og det Platte, maae Andre dømme. I endeel Smaastykker, hvor jeg lader en Bonde eller Bondepige synge, er vel ikke meget meer end fermo purus (hvilket jeg meener bør saa være). I andre, hvor jeg som Digter selv synger, lader jeg Tonen stige lidt høiere, saasom i Mindesangene, hvilke jeg tænker kunne taale at læses endog af Folk uden for Almuestanden. Hvorvidt jeg nu fortiener Tak for dette Forsøg , maae Tiden lære. Kiært skulde det vere mig, om jeg kunde lokke nogen heldigere Digter paa samme Vei med mig. Hvad om jeg kunde forføre med mig en saadan Mand, som

  1. See Suhms Smaaskrivters 2den Deel, S. 362.