Side:Almuens Sanger.djvu/6

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Høiere Sted end ved Siden af en gammel Peder Dass, en gammel Nordlandsk Præst, kan en Sanger for Almuen vel ikke giøre sig Haab om; en Skiæbne, som jeg nu da ogsaa faaer taale, indtil jeg ved en anden Leilighed kan faae Plads paa en anden Hylde. Midlertid er nu dette mit Arbeide her. Alt hvad heri indeholdes, er mit eget, undtagen Fablerne, der, hvad Sujetterne angaaer, ere for det meeste af den gamle Tydsker Valdis, men forresten meere Originaler, end Overæsttelser. En er dog ganske mit eget Arbeide, nemlig No. 17. Læredigtene, saavelsom mange andre Sange ere egentlig aleene for den Norske Almue; og hvem vil fortænke mig deri? Hvad jeg bedst kiender, kan jeg bedst synge om. I Mindesangene har jeg ikke blot villet hedre Nordmænd, mine Landsmænd, men og Danske; Jeg synes det er smukkest, at vi som Medundersaattere deele Roes med hinanden; det er saaledes at Spaadommen opfyldes i Asgauts