opmuntre sig til deres Arbeider, naar de i deres Hvilestunde kunne forfriske Sindet med en og anden behagelig Sang, naar de af gode Mindesange kunne opvækkes til gode Exemplers Efterfølgelse, og ved Naturens Betragtning under passende Lovsange ophøie Guddommen — Hvem tør da sige, at Sange ere unyttige for Land-Almuen? Jeg staaer meget meer i den Tanke, at Sange, som de der efter deres Natur indeholde meget i kort Begreb, og giøre de dybeste Indtryk, og længst kunde giemmes i Hukommelsen, ere allermeest nyttige for den gemene Mand; ligesom jeg og troer, at man især i Almue-Sange bør være meest vaersom, paa det at man ei skal enten forplante Overtroe, eller vænne den gemene Mand til at lyve og overdrive alle Ting. Men hvem er det, som gidder synge for den gemene Mand? Her maae man ikke tænke at føre i Marken med sig en 9 a 10 hundrede Subskribentere, eller paa nogen anden Maade at giøre nogen synderlig Parade.
