Side:Afholdssagens historie.djvu/21

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


drikke “til maade”; men afholdsarbeidet er i sin inderste grund bygget paa kjærlighedsbudet: du skal elske din næste som dig selv. Det er et menneskekjærlighedens arbeide, der gaar ud paa at komme de stakkels mennesker til hjælp, der lider saa forfærdelig paa grund af drukkenskaben med dens sørgelige følger. Vi har efter Guds ord, ikke alene ret til; men det er endog vor kristenpligt at forsage ting, der i og for sig selv kan være tilladelige, om vi ved saadan forsagelse kan være nogen broder eller søster til hjælp. Berusende drik er vel en Guds gave; men man kan bruge Guds gaver paa en saadan maade, at det blir baade en selv og andre til fordærvelse. Alt er mig tilladt, men ikke alt er nyttigt (1 Kor. 6, 12). Kjød er en Guds gave, men apostelen Paulus siger, at han til evig tid ikke vil æde kjød, at han ikke skal forarge sin broder (1 Kor. 8, 13). Han siger ogsaa: Det er godt ikke at æde kjød eller drikke vin eller gjøre noget, hvorved din broder støder sig eller forarges eller bliver svag (Rom. 14, 21). Foragtede Paulus Guds gaver kanske? Er det en kristen pligt at nyde berusende drikke? eller er det synd af frivillig kjærlighed at holde sig derfra? Har man ikke frihed til selv at give afkald paa det berusende bæger? og er det ikke ret at advare andre mod dets forførende magt? Guds ord giver tydelige svar herpaa for den, som læser det uden fordom og med et oprigtigt ønske om at gjøre alt til Guds ære og næstens bedste.


III.
Afholdsreformen begynder.


Der er fornemmelig to ting, som gjør, at drukkenskaben er bleven saa almindelig i den nyere tid, og som