her ogsaa et Brev om Kjøbet af Gaarden, som han skulde see paa, hvis han har Tid til det. (Giv Trond Brevi). See nu til at snakke peent og ordentligt; ved du nu, hvad du skal kalde ham?
Eg kallar konom Prutterakkaren.
Aa fy for Skam! Kan du ikke lære at sige Prokuratoren?
Prukkerakaren? Jau eg skal prøva.
Prokuratoren, hører du!
Prukkerataren, Purkerataren, Purkerakaren.
Aa, gaa bare og skynd dig; det bliver saa ikke ret alligevel. (Trond gjeng). — Disse Bondeklodser kunne dog aldrig lære at tale et ordentligt Sprog. Aa ja, der er da ikke noget at gjøre ved det; de ere saa mange, at man ikke kan faa nogen Skik paa dem; om man tager een og tugter ham op, saa virker det dog ikke noget paa Mængden. Jeg er selv næsten bleven til en Bonde igjen; det gaar mig omtrent ligesom min Datter, jeg har i lang Tid maattet omgaaes med bare Bønder, og saa har jeg maattet nedlade mig til at tale simpelt, saa de kunde forstaa mig; derved er jeg kommen ud af den rette Maneer, saa at jeg ikke mere kan skrive til en dannet Mand, hvis jeg ikke har god Tid til at studere det ud i Forveien.
