som forestod hans Hus, bemærkede, at Kongen saa ud af det aabne Vindu, aabnede hun sit Vindu ligeoverfor og bad Kongen, at hun ingen Overlast maatte lide af hans Folk, siden hun var alene med en liden Dreng i Huset. Kongen bad strax en Underofficier med 4 Mand at holde Vagt hos hende. Kongen bad hende igjen om noget Svaldrikke, som hun strax lod ham række gjennem Vinduet i et stort Sølvbæger. Kongen drak da paa hendes Sundhed, idet han sagde: „Der ser hun, Mamsel, at jeg troer hende vel.“ Efterat have ladet en af sine Folk optage en Ring som faldt fra Marias Finger ned paa Gaden, da hun rakte Bægret ud af Vinduet, og levere hende den tilbage, spurgte han: „Buldrer Kommandanten altid saa med Kanonerne paa Fæstningen?“ „Ikke oftere,“ lød Svaret, „end naar Fremmede ere i Byen.“ Tilsidst bad hun Kongen om Tilladelse til at sende en Pakke Klæder til sin Broder Peder, der var tyet op paa Fæstningen, da han under sin hastige Flugt ikke havde saaet det Fornødne med sig. Denne Bøn blev ogsaa indvilget. I Klæderne havde den snue Pige indsyet en Seddel, hvori hun underrettede Broderen om, i hvilket Hus Kongen opholdt sig[1]. Peder Colbjørnsen benyttede Vinket og Fyrverkeren Coucheron rettede nu sine Bomber mod det betegnede Hus. Idet Kongen med General Delwig gik hen til Garnisons-Feltskjæren for at tilse de Saaredes Forbinding, blev Delwig, der gik nogle saa Skridt foran Kongen, skudt gjennem Hovedet og faldt død om. Delwigs Lig førtes strax ind i Walckers Hus[2].
Ved dette pludselige Overfald paa Byen havde en
