Omtrent samtidig med Hæren og kort før Carls
Indrykken i Christiania forlod Vicestatholder Kragh og
de øvrige Medlemmer af Slotsloven i Forening med
næsten al Øvrighed og de fornemste Borgere Byen[1].
Biskop Deichmann, Kraghs Fortrolige, der fulgte Slotsloven
først til Drammen og siden til Skien, havde lidt
tidligere forladt Christiania[2], efter at han først havde bragt
sin kostbare Bogsamling i Sikkerhed paa Akershus, hvorhen
de øvrige Storfolk ogsaa bragte deres kostbareste Bohave,
der saaledes optog Rummet, at man knapt fik Plads
til Provianten, hvorpaa Fæstningen ingen Overflod havde,
skjønt der i Byen fandtes store Forraad, som kom Fienden
tilgode, da man ei havde vovet at følge Nobels Raad,
at ødelægge al Proviant og Hestefoder, som Armeen ei
kunde medføre. Stiftamtmand Tonsberg erklærede nemlig
„at saadanne Forslag ikkun tjente til at vække Oprør i
Landet[3]“. Dog blev det offentlige Magasinhus i Oslo,
- ↑ Nobel siger i sin Beretning til Kongen: „Vor Præcipitance (Befippelse) var saa stor, at hvad Ordre der blev udgivet den ene Dag, bleve igjen contramanderede (tilbagekaldte) den anden. Her blev ingen Overlæg gjort, Ingens Betænkende maatte høres, her blev ingen Protokol ført eller Nogens Raad hørt, alting blev forrettet med Banden, Skjenden og Raab.“ Den 21 Marts sendte Slotsloven fra Bragernes Kongen Beretning om, at de Svenske havde nærmet sig Christiania paa Bundefjorden, klagede sin og Landets Nød og Fare og bad om hastig Hjelp (Rigsarkivet).
- ↑ Denne Afreise blev dadlet skarpt af hans mange Fiender og Misundere, men han forsvarede sin Fremgangsmaade meget godt i et Brev til Statssekretær Vibe af 18 April 1713. Her yttrer han blandt Andet: „Saalangt jeg har været i Verden, har jeg aldrig kjendt noget Land, hvor der mere skrives og mindre gjøres og udrettes end her; thi de ere i Tusindtal, som kritisere og ilde mundtlig og skriftlig omdømme Andres Forretninger; men de ere med Lygter fast at lede efter, som selv gjør det dennem tilkomer.“ N. Saml. I 385.
- ↑ Nobel 145.
