uden Kommandanten Oberstlieutenant Dithart[1] og Majorerne Nutzhorn og Reitzenstein, hvilken sidste kommanderede Artilleriet.
Allerede den 11 November bleve de norske Forposter paa Idesletten af de svenske Dragoner og medfølgende Kalmukker nødte til at trække sig tilbage under Fæstningens østre Fort, Overbjerget. Carl besluttede imidlertid at angribe Fæstningen fra den modsatte Side, hvor det lille Fort Gyldenløve ligger. Under taaget Veir lykkedes det de Svenske uden synderligt Tab at faa sine Batterier anlagte[2]. Den 6 December Klokken 12 Middag begyndte dem at beskyde Fæstningen, idet de rettede 3 Kanoner mod Gyldenløve og 4 mod Hovedfæstningen. Saa daarlige vare Gyldenløves Mure, at de henved Kl. 6 om Aftenen vare nedskudte og dets Kanoner gjorte ubrugelige. Den følgende Dag fortsattes Beskydningen. Hvad der var tilbage af Gyldenløves ydre
- ↑ Den 8 December slog en 18 Punds Kugle Fæstningens Klokke itu og strøg saa nær Ditharts Mave, at Kjolen blev sort og revnede, dog uden at tilføie ham anden Skade end en liden Kontusion.
- ↑ „1 December kunde vi formedelst Taage og mørkt Veir Intet se af Fiendens Arbeide, men ved Nattetider under stille Veir kunde man høre ham raabe, hugge og at være udi idelig Bevægelse. Imidlertid forsømte vores Artilleri sig ikke, men kanonerede Nat og Dag paa Fienden, naar de kunde se eller høre ham arbeide.“ (Saml. III 190.) Da de Svenske havde fat sig i Besiddelse af Tistedalen, lagde de en Bro over den østre Side af Harekasmyren omtrent 3–400 Skridt fra Fortet Gyldenløve, over hvilken Bro de Kanoner førtes, som vare bestemte til første Angreb. Tre Batterier, tilsammen paa 18 Kanoner og 6 Mørsere, kom saaledes efter 14 Dages Forløb istand mellem Fjeldkløfterne paa østre Side af Gyldenløve og kun 350 Skridt fra samme. Hoff Top Journ. IV 60.
III 188–192. Landsbergs Journal i Nyt hist. Tidsk. I 122. Relation der Einschließung und Belagerung der Festung Fredriksten im December 1718 i Jenssens Gesch. Carl XII II 677.
