Budde var imidlertid ingen Roland, hvor kjæk og
haardfør han end var. Efter at han i Størdalen havde
forenet sig med Oberst Storm og Mühlenphort, bestod bane
Hær kun af 3500 Soldater og 2400 Bønder, og med
saadan Styrke vovede han ei at byde de seiervante Svenske
Spidsen. Han fandt det derfor raadeligst at trække sig
tilbage til Throndhjems By, saameget mere som de Forhugninger
i alle Passer paa Veien, hvortil de Norske havde
sat saa megen Lid, kun lidet standsede den kloge og krigsvante
Armfelt, der omgik dem. Den 22 Septbr. kom Budde
med sin Hær tilbage til Throndhjem efter underveis at have
afkastet alle Broer og ladet borttage alle Baade. I
Throndhjem drev han med største Iver paa Byens Befæstning,
idet han lod istandgjøre de gamle Volde og
anlægge nye Batterier.
Armfelt fulgte efter Budde, kom lykkelig gjennem den farlige Vei ved Langstenen, som de Norske uden Modstand forlode, og gik over Størdalselven ved Vernes Kirke. Imidlertid indtraf efter den lange Tørke en stærk og vedvarende Regn, der gjorde Overgangen over Elvene besværlig og hindrede Anskaffelsen af Fødemidler. Armfelt sammenkaldte derfor et Krigsraad, der erklærede sig for, at man istedetfor at gaa løs paa Throndhjem skulde vende om til Levanger og Værdalsøren. Dette Raad blev til Throndhjems Lykke fulgt. For at samle den fornødne Proviant udsendtes nu mindre Hærafdelinger, der selv maatte skjære Kornet, som endnu stod paa Agrene, og selv tærske og male det. Et Parti paa 100 Mand under Oberst Stjernschantz blev under dette Arbeide overrasket paa Ytterøen d. 27 Septbr. af 200 Norske, som Budde paa Baade havde sendt did, under Major P. Lund.
De Norske roede gjennem Nordviksund forbi Mosviken mod Strømmen lige paa Ytterøen. Stjernschantz, som var paa Prestegaarden, blev først Baadene var og
