Efter at Carl XII i 1716 havde forladt Norge med sin Hær, opholdt han sig i Juli og August Maaned paa Bondegaarden Nordby ved Svinesund[1], uagtet Skaane truedes med et Angreb af en forenet dansk og russisk Hær paa 58000 Mand.
Af dette Angreb blev der imidlertid Intet, da den ærgjerrige Peter Czar nærede hel andre Planer end at hjelpe Danmark, hvorfor det Hele endte med, at Czaren og Fredrik IV bleve uenige.
Da Faren fra den Kant var overstaaet, henvendte Carl igjen sin Opmærksomhed paa Norges Erobring; men det udtømte Sverige syntes at savne Midler til at udføre et saa kostbart og vanskeligt Foretagende. I den holstenske Minister Baron Gørtz havde Carl imidlertid fundet en Mand med store Evner og vidt omfattende Planer, hvem han skjenkede sin hele Fortrolighed. Denne havde raadet Kongen at nærme sig den mægtigste af Sveriges Fiender, Peter Czar, der var misfornøiet med sine Bundsforvandte. Gørtz begyndte paa Ålandsøerne at underhandle med Czaren, der viste sig villig til at hjelpe Carl til at ydmyge hans øvrige Fiender og at fratage Fredrik IV Norge som Erstatning for de Landskaber, Sverige skulde afstaa til Rusland. Ligeledes taltes der om et Giftermaal mellem Carl og Peters ældste Datter Anna.
Samtidig drev Carl med Iver paa at stille en ny veludrustet Hær i Marken, og Gørtz skaffede de fornødne Penge tilveie, i hvilken Anledning han dog nødtes til Forholdsregler, der paadrog denne Udlænding Svenskernes Had.
- ↑ Fryxell XXIX 21.
