efter besteg han „Stenbukken“ paa 24 Kanoner, og frelste den i det Øieblik de Svenske havde tænkt at sprænge den i Luften, idet han ogsaa her fik den brændende Lunte slukket. Her roede man i Smaabaade hen og fastgjorde under Fiendens Kugleregn Varp i de fiendtlige Skibe, for at drage dem fra Land.
Disse heltemodige Anstrengelser lønnedes ved Erobringen af Stykprammen Stenbukken, 8 Galeier, 2 mindre Krigsfartøier og 19 med Krigsfornødenheder og Levnetsmidler ladede Transportskibe. Resten ødelagdes. De Svenske tabte derved 44 Skibe, besatte med 60 Kanoner.
Klokken 9 om Aftenen var Dyne Havn ryddet og Norge for denne Gang frelst; thi Ødelæggelsen af den med Længsel ventede Transportflaade nødte Carl til med uforrettet Sag igjen at forlade Landet. Nu gjaldt det for Tordenskjold og hans kjække Kammerater igjen at komme ud gjennem det trange og farlige Indløb. De undkomne Svenske samlede ogsaa Kanoner for idetmindste at hindre dem i at bortføre sit Rov, men Tiden var for kort og Tordenskjold for hurtig. Inden de Svenske bleve færdige, var han med sine Skibe, sit Bytte og sine Fanger sluppet ud af den trange Kile og i aaben Sø. Tordenskjolds Skibe havde lidt adskilligt, og han havde 19 Døde og 57 Mand saarede.
Han selv blev belønnet med en Guldmedaille og med Udnævnelse til Kommandør[1].
- ↑ Peder Tordenskjold ved C. P. Rothe II 37–82. Garde II 330.
