Hopp til innhold

Side:A. Faye - Carl XII i Norge.djvu/101

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
–92–


Stort var de Svenskes Tab. Foruden Generallieutenant Delwig faldt i Byen Generalmajor Schommer, 14 Kapitainer, 28 Lieutenanter og 1300 Soldater, der dels bleve dræbte, dels saarede. 200 bleve fangne. De Norske opgave deres Tab til 70 Døde og 50 Fanger, som de Svenske førte med sig ud af Byen. Blandt de Døde var Kapitain Calnein, hvis Lig blev fundet paa Torvet. Kommandanten Brun anfører i sin Indberetning til Lützow af 5 Juli[1], at Oberstlieutenant Steen Blix, Kapitain Osfenberg og Lieutenant Schow bleve saarede tilligemed 3 Underofficierer. Af menige Soldater vare fangne og døde af det vesterlenske Regiment 96 Mand og 18 Landdragoner; af de hvervede 1 Underofficier fangen og af dem samt af de throndhjemske 6 Døde og 6 Saarede. Hvor mange af de smaalenske, vidstes endnu ikke[2].

Den Skade, Fredrikshald led ved denne Brand, blev siden ved en nedsat Kommission anslaaet til 163,216

  1. N. Saml. I 429. Jfr. Bussæus 165. Moe 143
  2. Fredrikshalds kjække Forsvar blev besunget af K. L Rahbek i hans bekjendte Sang:

    Kong Carl laa med en mægtig Hær
    For Fredrikssten,
    Men tappre Fredrikshald ham er
    Til megen Meen.

    Sangens sidste Vers lyde saaledes:

    Og herlig blussed Fredrikshald
    Blandt Lig og Blod,
    Oplyste stolt de Svenskes Fald
    og Sines Mod.

    Og aldrig brændte nogen Baun
    Saa skjøn som den!
    Og aldrig uddøe skal dit Navn,
    O Colbjørnsen!
     Saa stride de Nordmænd for Norge.