Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/70

68

Kong Oidipus

IOKASTE.
 Hvi skal vi mennesker som er i skjæbnens vold
og intet sikkert vet, paa forhaand nære frygt?
Nei, bedst at leve som det falder, som vi kan.
Frygt ikke at din egen mor skal bli din brud;
ti mangen mand har før i onde drømme hat
sin mor i brudeseng. Den mand som agter slikt
for intet værd, er klok. For ham blir livet let.

OIDIPUS.
 Ja, alt som du har sagt, var rigtig, hvis min mor
ei levet: men jeg kan ei fri mig for min frygt
saa længe som hun lever, selv om du har ret.

IOKASTE.
 Del gir dog lysning at din far er lagt i grav.

OIDIPUS.
 Stort lys; men hun som lever, fylder mig med gru.

KREON.
 Hvad er dei for en kvinde som I gruer for?

OIDIPUS.
 Merope, gubbe, Polvbos’ egteviv.

BUDET.
 Hvad er det da som gjør at hun har vakt jer frygt?

OIDIPUS.
 Et svar fra guden, fremmede, et grufuldt svar.

BUDET.
 Og kan du si det, eller maa det holdes dulgt?

OIDIPUS.
 Nei, jeg kan si det fritt. Apollon har forkyndt
at jeg skal føre skjændig samliv med min mor
og gi min far en blodig død med egen haand.
Og derfor holdt jeg mig forlængst fjernt fra Korint