Hopp til innhold

Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
51
Kong Oidipus
KREON.
Nei, ikke hvis du selv som jeg faar tænkt dig om.
Saa tænk da først paa dette, om du tror en mand
vil heller herske, plaget av urolig frygt,
end sove uten angst og dog ha samme magt.
Jeg er ei den som heller ønsker kongenavn
end retten til at virke med en konges magt.
Slik er jeg selv; saa tænker hver en sindig mand.
Nu faar jeg alt av dig og lever uten frygt;
men var jeg konge, blev jeg tvunget til saa mangt.
Hvi skulde kongenavnet smake mere søtt
end sorgløs myndighet og sorgløs herskermagt.
Jeg er ei endnu hildet i det selvbedrag
at ønske mer end jeg kan faa med fuldgod ret.
Nu er jeg likt av alle, alle hilser mig.
Til mig gaar alle de som har en bøn til dig.
Det staar til mig om de skal naa sit ønskes maal.
Hvi slippe det jeg har og gripe efter hint?
Til ondsind kan ei retsind let slaa om.
Nei, hang til slike tanker har jeg ikke selv
og kunde aldrig hjælpe til, naar slikt blev gjort.
Du kan faa visshet. Gaa til Delfi selv og spørg
om jeg har meldt dig sandt og ordgrant gudens svar.
Og én ting til: Kan du faa grepet mig i det
at jeg med denne varselstyder pleiet raad,
saa dræp mig! Dommen blir ei din, men min og din.
Reis ikke klagemaal paa eget løse skjøn;
ti baade er det uret uten grund at tro
at skurk er hædersmand og hædersmanden skurk.
Jeg regner den som støter bort en trofast ven
lik den som vraker dyrest skat, sit eget liv.
Med tiden skal du fatte klart at jeg har ret.
Først tiden viser hvem der er en hædersmand.
Før dag er omme, kjender du en skurk tilbunds.

KOR.
Hans ord var gode, drot, for den som vogter sig
for fald. Det er ei trygt at tænke altfor rapt.