Hopp til innhold

Side:Østbye - Tragedier (Sofokles).pdf/265

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
263
Elektra
Hun vilde, fyldt av hat, med mangetunget skrik
faa spredt de værste rygter ut blandt byens folk.
Saa hør min tyste bøn; ti jeg maa be fordulgt.
Lykeierdrot, aa la det stygge syn jeg saa,
en dobbelttydig drøm jeg hadde nu inat,
bli os til held, saafremt den varsler noget godt;
men vend den mot en uven, hvis den varsler ondt.
Og dersom nogen avindsmand med lønlig svik
vil røve mig min lykke, la det da ei ske;
men la mig leve tryg som nu mit hele liv
og føre herskerstaven i Atreiders borg
og sammen med den ven som lever med mig nu,
faa leve lykkelig med dem av mine barn
som ei forfølger mig med ondt og bittert hat.
Lykeiergud Apollon, hør dog denne bøn,
og gi os alle naadig det jeg ber dig om.
Men alt det andet tror jeg du som er en gud
maa se og vite, selv om jeg maa være taus
ti alting ser vel de som stammer ned fra Zevs.[1]

ORESTES TJENER
(kommer tilbake).
Ukjendte kvinder, hvordan faar jeg rede paa
om dette er Aigistos’, eders konges borg?

KORFØRER.
Jo, fremmede, her er den. Du har gjættet ret.

TJENEREN.
Og træffer jeg det rette, naar jeg tror at hun
er kongens hustru. Som en dronning ser hun ut.

KORFØRER.
Ja, ganske rigtig. Det er netop hende der.

TJENEREN.
Fyrstinde, hil og sæl! Jeg bringer fra en ven
din mand Aigistos og dig selv et glædens bud.

  1. Hun vil be om Orestes’ død.