Denne siden er ikke korrekturlest
229
Antigone
BUDET.
For egen, harmfuld mot sin far for brudens død!
For egen, harmfuld mot sin far for brudens død!
KORFØRER.
Aa seer! aa hvor snart han sandet dine ord!
Aa seer! aa hvor snart han sandet dine ord!
BUDET.
Saa er det. Mer vil komme. Raadslaa nu om det.
Saa er det. Mer vil komme. Raadslaa nu om det.
KORFØRER.
Der ser jeg Evrydike, Kreons arme viv.
Hun kommer ut av borgens port og nærmer sig
tilfældig — eller har hun hørt om sønnens død?
Der ser jeg Evrydike, Kreons arme viv.
Hun kommer ut av borgens port og nærmer sig
tilfældig — eller har hun hørt om sønnens død?
EVRYDIKE.
Aa landsmænd, landsmænd! Jeg fik høre mandens ord
da jeg kom ut og vilde gaa til templet hist
og søke der Atenes hjælp i ydmyk bøn,
og da jeg aapnet porten og slog skaaten fra,
da traf hans røst mit øre, hans som bragte bud
om rædsler i mit hjem, og i fortvilet angst
sank jeg avmægtig om i mine terners arm.
Men hvad han end har sagt, saa sig det engang til.
Ei ukjendt før med sorgen skal jeg høre det.
Aa landsmænd, landsmænd! Jeg fik høre mandens ord
da jeg kom ut og vilde gaa til templet hist
og søke der Atenes hjælp i ydmyk bøn,
og da jeg aapnet porten og slog skaaten fra,
da traf hans røst mit øre, hans som bragte bud
om rædsler i mit hjem, og i fortvilet angst
sank jeg avmægtig om i mine terners arm.
Men hvad han end har sagt, saa sig det engang til.
Ei ukjendt før med sorgen skal jeg høre det.
BUDET.
Ja, kjære herskerinde! jeg skal si dig alt.
Jeg var der selv. Fortie skal jeg intet ord.
Hvad andet vandt jeg ved at mildne det end staa
som løgner siden? Tale sandt er altid bedst.
Jeg fulgte med din husbond bort til haugen hist
paa sletten, der hvor endnu, flængt av hundes tand,
den arme Polyneikes laa som henslængt lik.
Vi vendte os i bøn til veigudinden[1] først
Ja, kjære herskerinde! jeg skal si dig alt.
Jeg var der selv. Fortie skal jeg intet ord.
Hvad andet vandt jeg ved at mildne det end staa
som løgner siden? Tale sandt er altid bedst.
Jeg fulgte med din husbond bort til haugen hist
paa sletten, der hvor endnu, flængt av hundes tand,
den arme Polyneikes laa som henslængt lik.
Vi vendte os i bøn til veigudinden[1] først
- ↑ Hekate, en trolldomsgudinde som man anropte paa korsveiene. Hun er krænket, fordi Polyneikes’ lik er henslæng ved alfarvei.
